Samtykke til brug af cookies


Hos diovino.dk bruger vi egne cookies og cookies fra tredjepart til optimering, statistik, markedsføring og for at målrette indhold. Vi bruger cookies til at forbedrer brugervenligheden på vores side og gør det derfor endnu lettere for at dig at besøge og bruge diovino.dk. Klik på "Accepter fuld weboplevelse" for at give dit samtykke til brugen af cookies.

Du kan læse mere information om, hvordan diovino.dk behandler dine personoplysninger i forbindelse med cookies i vores afsnit om privatlivspolitik her. En sikker og tryg behandling af dine data er vores topprioritet, og vi ønsker, at du trygt kan bruge DecoFarver.dk i denne forvisning.

Indtast din søgning
 
0
Kurv
Menu

Johannisberg Broncelack

Pris ved 1 stk.299,00 DKK(Inkl. moms)
Antal
Læg i kurv
Sendes om:
Varenummer:100106
 
Gratis fragt over 699,-
1 - 4 dages levering
Sikker nethandel
Broncelack

Fuldstændig ren, fyldig, tør og frugtig Riesling med smag og aroma af ribs, frisk melon, kvæde, pomelo og mynte. Umulig at sætte fra sig.
 

Om Schloss Johannisberg

Tyske Schloss Johannisberg ligger gudesmukt i vinregionen Rheingaus bølgende bakker i delstaten Hessen – ét af de mest kendte og respekterede vinområder i hele landet. Her trives Riesling og får et mere maskulint og bombastisk udtryk end vinene fra eksempelvis Mosel – og opnår en meget fin syre. Klimaet er lunt, og området får flere solskinstimer pr. år end de fleste andre steder i Tyskland. Sammen med de kraftige lysreflekser fra Rhinen sikrer det gode modningsforhold for druerne. Jordbunden er meget skiferholdig, hvilket gavner modningsprocessen, da varmen beholdes længere i de kølige aftener/nætter.

 

Der er blevet drukket og produceret vin i området i århundreder. Faktisk siden i hvert fald 817, hvor selveste Paven, i en anbefaling af de bedre, nævner vinenes fine kvalitet. Oprindeligt blev Schloss Johannisberg grundlagt som Benediktinerkloster. Det blev dog hurtigt centrum for vinproduktion i området, og i slottets dybe kældre ligger stadig vine, som er flere århundreder gamle. I 1716 fik abbeden af Fulda bygget et nyt, stort palads på stedet med tre fløje og i 1720 blev hele stedet beplantet med Riesling – hele 294.000 vinstokke - som det første sted i verden.

 

Tysk vin i særklasse

I 1775 blev den nu klassiske, tyske Spätlese for første gang dyrket på netop Schloss Johannisberg - ganske ved et tilfælde. En kurér blev sendt til Fulda for at få godkendelse til at sætte høsten i gang. ’Desværre’ blev kuréren af den ene eller anden årsag forsinket i flere uger, hvorfor høsten ikke kunne sættes i gang og de gode folk hos Schloss Johannisberg måtte væbne sig med tålmodighed. Druerne blev derfor inficeret med såkaldt ædelråd. Ikke desto mindre blev høsten sat i gang alligevel - med forsinkelse og druer ramt af ædelråd. Heldigvis blev produktionen en kæmpe succes og den nye ’Spätlese’ var en kendsgerning. Så fra 1775 blev produktionen simpelthen med vilje sat senere i gang, og kureren, som kom for sent, fik sit eget monument sat op på stedet! Schloss Johannisberg slog samtidig sit navn fast og blev kendt for sin Spätlese i hele Europa.

 

Mange generationer har produceret vin på stedet siden, og selvom det lyder som en mere end træt kliché, er kvaliteten afgørende. Hos Schloss Johannisberg sætter man stor pris på Rieslingens mange facetter og muligheder i alt fra det krydrede til det søde eller citrusfrugtige, og vinene rangerer fra tørre til søde og fyldige. Scloss Johannisberg er på sin egen måde et vidnesbyrd om Rieslingens diversitet – druen, som har fundet sit hjem på slottet i Rheingau.